Historien om Cardiologisk Forum
Af Jørgen Videbæk, redaktør for Cardiologisk Forum fra 2006 til 2013.
Denne artikel stammer fra bogen "Hånden på hjertet", som blev udgivet i forbindelse med Dansk Cardiologisk Selskabs 50 års jubilæum.
I forbindelse med den 14. Nordiske Kardiologikongres i 1993 blev der etableret et pressecenter med Ib Christiansen som pressechef med professionel bistand af redaktør Poul-Ove Kühnell. Fra pressecenteret blev der konstant udsendt "epokegørende" nyheder i journalistisk form til nyhedsbureauer og herfra til de danske medier, hvilket i tal gav anledning til omkring 100 artikler eller notitser i danske aviser. Dette åbnede Selskabets øjne for betydningen af effektive kommunikationsveje.
Kongressen gav et pænt overskud, hvilket førte til oprettelse af et Postkongresudvalg, som blandt andet havde til formål at etablere et medlemsblad. På denne baggrund blev der nedsat et medieudvalg bestående af Kristian Thygesen, Ib Christtiansen, Jesper Hastrup Svendsen og Poul-Ove Kühnell. Medieudvalget havde til opgave at sondre publikationsområdet og dernæst rådgive den nye Bestyrelse med Jan Aldershvile som formand om mulighederne for etablering af et medlemsblad for danske kardiologer.
Kommunikation med medlemmerne i DCS havde ellers ikke en lang historie, skriftlig kommunikation indskrænkede sig til sporadiske meddelelser om møder og formandsberetningerne blev ikke publiceret. Opgaverne for Selskabet var tidligere ikke så store. Den første formand Erik Warburg følte kun behov for ét årligt bestyrelsesmøde. Ellers taltes man ved på afdelingen (i ental).
Mange år senere i Torben Haghfelt's formandstid, startede en tradition med nyhedsbreve til medlemmerne, der blev sendt nogle gange om året, når der var særligt behov herfor. Indholdet i nyhedsbrevene var overvejende omtale af kommende møder, og vigtige informationer om ændringer i uddannelseskravene.
Traditionen med breve fortsatte i Kristian Thygesens formandsperiode, nu med faste udsendelser hver 2. måned. Nyhedsbrevene var fra starten sponsorerede udsendelser, således stod først NOVO Nordisk og senere ASTRA for den praktiske udsendelse, herunder økonomien. Brevene blev produceret af Anne Thomassen, der var sekretær i bestyrelsen sammen med formanden, et ret opslidende arbejde har Kristian Thygesen fortalt.
MEd etableringen af medieudvalget i 1994 tog udviklingen fart. Der blev indhøstet erfaringer fra redaktionerne af kardiologiske medlemsblade i Norge og Sverige. På dette grundlag skabtes konturerne til et nyt medlemsblad for kardiolger i Danmark. I medieudvalget diskuteredes forskellige navne til bladet. Ib Christiansens forslag til navnet »Cardiologisk Forum« vandt gehør. Ligeledes blev det diskuteret, hvem der kunne og ville være redaktør for det kommende Cardiologisk Forum. Et naturligt valg blev Kresten Mellemgaard. I redaktionen indgik tilllige medieudvalget gennem de følgende år.
Kresten Mellemgaard presenterede i januar 1996 det første nummer af Cardiologisk Forum for medlemmerne. Straks fra starten havde Kresten Mellemgaard lagt den redaktionelle linje at bringe fagligt stof såsom mødeindkaldelser og referater, krydret med vigtigt materiale af almen interesse. Slagtilbuddet i første nummer var en faglig gennemgang af PTCA registeret, skrevet af Per Thayssen. Forsidebilledet var interessant, idet det mest af alt lignede et billede af en meget fjern planet optaget med Hubbel-teleskopet inden dette fik briller. Det er i virkeligheden et angioskopisk billede af LAD hos en gris efter PTCA - og alle var herefter enige om at videnskab er en vanskelig kunstart. Møde indkaldelser var der mange af i de første år. DCS havde 10 møder om året. Det var korte møder oftest med et enkelt emne med 2-3 foredrag. For redaktøren medførte dette et stort arbejde med at få annonceret de mange mødeindkaldelser og til tider med ændringer i møderækken, hvis det snublede lidt i planlægningen.
Den ekspanderende kursuskalender med uddannelsesbegivenheder i DCS’s regi har virkelig haft gavn af Cardiologisk Forum, som igennem årene har annonceret de mange kurser i faste rubrikker i bladet. Cardiologisk Forum har ligeledes bragt referater fra Selskabets møder, hvilket har muliggjort, at mange, der ikke selv kunne komme til mødet, alligevel kunne blive informeret om de vigtigste punkter. Betydningen af disse referater kan næppe overvurderes. Gradvist er denne referentfunktion, under overskriften »Rejsebreve«, udbygget til referater fra internationale kongresser, specielt fra ESC, ACC og AHA. Første gang dette blev gjort, var fra kongressen i AHA, hvor et af de »hotte« emner dette år var diskussionen om betablokkere versus kalciumantagonister. Jørgen Fisher Hansen skrev lidt vredt, at professor Furberg igen havde misforstået det hele, og at kalciumantagonister ikke er så dårlige som nogen synes at mene. Både referaterne fra de internationale møder og diskussionen om kalciumantagonisterne fortsatte i de efterfølgende numre.
Diskussion om andre væsentlige emner er der en del af, blandt andet en debat om central versus decentral KAG. Hvad skal Selskabet mene i en debat, hvor nogle medlemmer har synspunkter, der meget klart afviger fra andres? Den daværende bestyrelse skrev til Sundhedsstyrelsen lidt »salomonisk«, at decentral KAG er forsvarlig under en række vigtige forudsætninger. Formand Jan Aldershvile havde en særlig evne til at udtrykke kompromiser, så alle følte at de fik noget ud af aftalen.
Af de mange kulturkardiologiske artikler, der har været bragt i Cardiologisk Forum, kan nævnes: »Rådgivning af hjertepatienten i 1930’erne«, »Behandling af Hjertesvigt igennem 100 år«, » Herman Bang’s tuberkulose og hjertesygdom«, »Folium Digitalis« (2 gange), »Elektricitet og Hjertet«, »Pacemakerens historie«, Anviisning til at kende Lunge- og Hjertesygdomme ved Percussion og middelbar auscultation« »Koronarafsnittenes udvikling i Danmark« »Hjertekateterisationens historie«, »Forsknings aktivitet i Danmark (2 gange), »Fra pilebark til tromboseprofylakse«, »Danske kardiologer i udlandet«, »Einthoven’s magiske strenggalvanometer«, »Dynamiske biologiske sygdomsbegreb« og »The essential characteristics of science«. Listen er lang, og slet ikke er fuldstændig.
Forsiderne har været karakteriseret af de skiftende redaktører. I Kresten Mellemgaards periode fra 1996 til 2000, var forsiden sort, med et billede der hentydede til indholdet i bladet. Kresten Mellemgaard redigerede med stor dygtighed de første 16 blade og lagde dermed den redaktionelle linje for bladet.
Derefter tog John Godtfredsen over med megen energi, specielt med lange og gode referater fra møder rundt om i verden, hvor kardiologer samledes. John Godtfredsens tid som redaktør er tillige præget af redaktørens evne til at få mange medlemmer til at skrive små eller større indlæg i bladet, så Selskabets medlemmer fik et »ejerforhold« til Cardiologisk Forum. I denne periode skiftede forsidefarve til blå, som var den bærende farve i de følgende 22 udgaver af Cardiologisk Forum.
Fra januar 2006 tog jeg over som redaktør og forsidefarven skiftede endnu engang til to lysegrå nuancer. Samtidigt skiftede forsidebilledet til et dansk kunstværk fra ét af vore museer. Forsidekunsten blev yderligere uddybet med en omtale af kunstneren og billedet inde i bladet. Under min hånd er det nu blevet til 18 udgaver af Cardiologisk Forum med dette layout.
I fremtiden vil Cardiologisk Forum naturligvis indeholde de allerede kendte elementer, men der vil formentligt ske en neddæmpning af referater fra de internationale møder, da disse oplysninger kommer i rigt mål fra andre kilder. Derimod vil uddannelse med stof, der giver det enkelte medlem CME point forventeligt blive opjusteret, forhåbentligt gennem et europæisk samarbejde om CME-artikler.
Den hastige udvikling af elektronisk information vil utvivlsomt få indflydelse på formen af Cardiologisk Forum, men forhåbentligt ikke på indholdet. En webversion vil sandsynligvis se dagens lys indenfor et årstid – ikke mindst nødvendiggjort af de voldsomt stigende portoudgifter, som gør det næsten prohibitivt at fortsætte med en trykt form udsendt til medlemmerne – desværre, da det er svært at hygge sig med en computer i sengen til lidt aftenlæsning.
En meget vigtig forudsætning for Cardiologisk Forum har gennem alle årene været samarbejdet med annoncørerne. De er grundlaget for, at der overhovedet eksisterer et blad. Det har været fastlagt fra starten, at op til 25 % af spaltepladsen kunne være annoncer, og denne balance er fastholdt lige siden. Lægeforeningens regler for uafhængighed er ligeledes en tradition. Gamle som nye redaktører siger tak til medicinalindustrien, for at de på denne gennemsigtige og kontante måde er med til at skabe et kommunikativt miljø i DCS.
