Søge resultat

Appendix 28.1 Samarbejde mellem hospital og praksis (2024)

1. Behandlingsmål

Meget høj risiko: 

Plasma LDL-kolesterol <1,4/1,8mmol/L (afhængig af risikoprofil) og

LDL-kolesterol ≤ 50% af udgangsværdien.

Høj risiko:

Plasma LDL-kolesterol < 2,6mmol/L og LDL ≤ 50% af udgangsværdien.

Moderat/lav risiko:

Plasma LDL-kolesterol < 2,6mmol/L.

 2. Tid for første kontrol og efter opnåelse af behandlingsmål

Lipidstatus kontrolleres 6-8 uger efter start og dosisændringer

 3. Interval for kontrol ved stabil tilstand

1-2 gange årligt afhængig af komorbiditet og polyfarmaci.

 4. Parametre der indgår i en kontrol

Total kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid. Rutinemæssig kontrol af levertal efter opstart af lipidsænkende behandling anbefales ikke, men bør foretages ved symptomer eller objektive tegn på leverpåvirkning. Patienter, som er i øget risiko for at udvikle diabetes, bør under højdosis statinbehandling have hæmoglobin A1c (HbA1c) kontrolleret regelmæssigt.

 5. Faktorer af betydning for det ambulatorium hvor afslutning er sket fra

Se punkt 6 herunder.

 6. Henvisning af patienter med dyslipidæmi til lipidambulatorium

  • Svær isoleret hyperkolesterolæmi med LDL-kolesterol ≥5,0 mmol/L ved alder ≥40 år, LDL-kolesterol ≥4,0 mmol/L ved alder 18-40 år samt LDL-kolesterol ≥4,0 mmol/l og tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (mænd <55 år, kvinder <60 år) og dermed mistanke om familiær hyperkolesterolæmi. LDL-kolesterol måles mindst 2 gange med mindst 1 uges interval og sekundær dyslipidæmi udelukkes før henvisning.
  • Svær hypertriglyceridæmi (triglycerid >6mmol/L ved 2 målinger), hvor stort alkoholforbrug, kost med stort indtag af hurtigt omsættelige kulhydrater og sekundær dyslipidæmi er udelukket/bedst muligt behandlet. Feks diabetes bedst muligt behandlet
  • Hvis tilfredsstillende behandlingsmål ikke er nået med maksimal tolerabel behandling med statin og Ezetimib med henblik på stillingtagen til yderligere behandling, herunder med PCSK9-hæmmer.
  • Statinintolerante hvor lave doser af mindst 3 forskellige statiner og Ezetimib er afprøvet, og resultatet er utilfredsstillende.

 7. Patienter som følges i et samarbejde mellem hospitalets ambulatorium og egen læge

  • Patienter med familiær hyperkolesterolæmi kontrolleres efter diagnosen og ved tilfredsstillende behandlingsresultat ca. hvert 2-3 år i lipidklinik med kontrol hos egen læge i den mellemliggende periode. Tydelig defineret behandlingsplan inklusiv kontrol intervaller korresponderes til praksis med mulighed for kontakt til lipidklinik ved behov.
Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK