Uddannelse af ikke-lægefagligt sundhedspersonale i udførelse af transthorakal ekkokardiografi
Ekkoteknikerens arbejdsområde og beføjelser er i dag ikke defineret i det danske sundhedsvæsen.
Der eksisterer ikke veldefinerede krav til efteruddannelse til ekkotekniker, hvilket medfører uensartet udnyttelse af faggruppens kompetencer samt varierende niveau for ekkoteknikere i Danmark. Der er i disse år en stadig stigende efterspørgsel af ekkokardiografiske undersøgelser og ønske om uddannelse og certificering af ekkokyndige medarbejdere i sundhedsvæsnet.
Derfor ønsker Dansk Cardiologisk Selskab i dette samarbejde at medvirke til en sikring af kvalitet og ensartethed af efteruddannelse til ekkotekniker nationalt.
Forfattere:
Ulrik Markus Mortensen, Dorte Guldbrand Nielsen, Sabine Gill, Susan Sigvardsen, Annette Lanng, Annette Baldus Vestergaard og Bente Mortensen.
Holdningspapiret er godkendt af DCS bestyrelse og fremlagt ved DCS Årsmøde 2015.