ESC Guideline vedrørende synkope
ESC udgav i 2018 nye guidelines med titlen "2018 ESC Guidelines for the diagnosis and management of syncope".
En arbejdsgruppe nedsat af DCS' bestyrelse har gennemgået rapporten, og udarbejdet en række kommentarer som efterfølgende har været i høring blandt selskabets medlemmer.
På baggrund af denne proces har DCS' bestyrelse besluttet at endorse denne guideline med de fremsatte kommentarer og danske forbehold. Guidelines og kommentarer er efterfølgende blivet fremlagt for selskabets medlemmer ved DCS/DTS Fællesmødet 10. januar 2019 og vil desuden blive publiceret i Cardiologisk Forum.
Arbejdsgruppen bestod af:
DCS' Arbejdsgruppe for Arytmi: Michael Vinther & Katja Holm
Klik på "Arbejdsgruppens kommentarer" ovenfor for at læse anbefalinger og kommentarer.
Klik her for at hente ESC publikationen
Vi har gennemlæst ESCs 2018 synkope guidelines (European Heart Journal, Volume 39, Issue 21, 1 June 2018, Pages 1883–1948, https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehy037) og kan anbefale, at de endorses. Det er et velskrevet dokument, som i vid udstrækning er i god tråd med den nuværende danske praksis og NBV.
Kommentarer:
Guidelines indledes med en tabel over ændringer fra de seneste ESC guidelines fra 2009. Mange af ændringerne er allerede i tråd med den aktuelle praksis i Danmark i dag.
Såfremt der foretages elektrofysiologisk undersøgelse hos patienter med uforklaret synkope og bifascikulært blok, er der nu en klasse I indikation for pacemaker, hvis der findes et HV interval > 70 msek. Dette er vi for så vidt enige i, men elektrofysiologisk undersøgelse anbefales ikke almindeligvis i DK på den indikation.
Der er et meget relevant fokus på at undgå unødvendige undersøgelser og indlæggelser ud fra en grundig anamnese og vurdering af ekg og tilstedeværelse eller fravær af højrisikofaktorer som er helt i tråd med det nuværende NBV kapitel. (De de to sidste kapitler: "Key messages" og "What to do and not to do”)
Der er en god og omfattende gennemgang af de vasovagale synkoper og vippeleje-testens begrænsede værdi ved valg af behandlingsstrategi.
I forhold til danske forhold anbefales hos intermediær – højrisiko patienter telemetri-monitorering i akutmodtagelsen frem for indlæggelse. På mange danske hospitaler går de kardiologiske patienter direkte i kardiologisk afdeling, og for disse er denne skelnen ikke relevant.
Der er en meget udførlig anbefaling af hvad en synkopeklinik bør rumme. Det belyser meget godt at synkopeudredning ofte er et multifacetteret og ret komplekst område. Organisationen af synkopeudredning i klinikker, der i guidelines favner både kardiologisk, neurologisk og intern medicinsk/geriatrisk vurdering er i Danmark næppe samlet ret mange steder i en enhed men mere i et tværfagligt samarbejde på de danske hospitaler.
