MR-skanning af patienter med implanterbare kardielle elektroniske enheder (CIED)

Magnetisk resonans (MR) undersøgelse er både internationalt og nationalt udbredt til diagnostik i den kliniske hverdag. I takt med bedre tilgængelighed er MR i Danmark nu en naturlig del af udredningsprogrammet ved et bredt spektrum af sygdomme. Patienter med »implanterbare kardielle elektroniske enheder« (CIED) udgør her en speciel patientgruppe, der indtil for få år siden blev forholdt MR-skanninger pga. risiko for skade på både patient og enhed.

MR-skanning af patienter med CIED foregår i dag under skærpet overvågning på hospitaler med kompetence til implantation og kontrol af CIED. Den nationale behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) anbefaler at MR-skanningerne hos patienter med CIED skal foregå efter lokal instruks. Der er imidlertid stor forskel på tilgangen hospitalerne imellem, og der er behov for en fælles holdning til, hvorledes MR-skanning kan foregå hos disse patienter. CIED-producenternes krav for at garantere CIED i forbindelse med MR-skanning er strikse og overholdes sjældent. Producenterne kræver typisk at deres CIED er tilkoblet ledninger fra samme producent for at systemet betragtes som MR-kompatibelt.

Det anbefales derfor, at DCS i samarbejde med Dansk Radiologisk Selskab (DRS) beskriver hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt før en patient med CIED kan MR-skannes, samt hvilke minimumskrav der bør gælde for overvågning af patienter med CIED alt afhængigt af hvilken enhed der skannes.

Rapportinfo
Holdningspapir om MR-skanning af patienter med implanterbare kardielle elektroniske enheder (CIED)

Forfattere:

 

Deltagere fra DCS:

Andi Eie Albertsen, Hospitalsenhed Midt, Viborg

Katja Holm, Aalborg Universitetshospital

Jens Kristensen, Aarhus Universitetshospital, Skejby

Jens Brock Johansen, Odense Universitetshospital

Ketil Haugan, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Niels Risum, Rigshospitalet

Søren Højberg, Bispebjerg Hospital

Jerzy Malczynski, Hospitalsenhed Vest, Herning

 

Deltagere fra Dansk Radiologisk Selskab og Radiografrådet:

Vibeke Andrée Larsen, Rigshospitalet

Brian Stausbøl-Grøn, Aarhus Universitetshospital

Pernille Engesgaard, Bispebjerg Hospital

Kim Jensen, Sygehus Lillebælt

Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK