Medfødte hjertesygdomme

Årsberetning 2023/2024

Trods de tidligere års lidt stille eksistens blev der efter sidste DCS årsmøde nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra børnekardiologien, thorax anæstesiologien samt thorax kirurgerne foruden kardiologer for at arbejdsgruppen bedre repræsenterer det kongenitte speciale. Der blev samtidig nedsat et uddannelsesråd, da vidensdeling og tværfaglighed er nogle af fokusområderne for dette års arbejdsgruppe.

Gruppen begyndte med at genoptage det tidligere afholdt efterårsmøde, der havde det tværfaglige emne ’Kongenit hjertesygdom og transplantation’. Mødet var arrangeret som et heldagssymposium på Rigshospitalet, der både kunne tilgås fysisk og online. Der var flot tilslutning og mange spændende diskussioner på tværs af specialerne, hvorfor næste efterårsmøde allerede i denne stund er ved at blive planlagt.

Året har ellers budt på endorsement af ESC endokardit guidelines, arrangering af DCS uddannelseskursus ’Voksne med medfødt hjertesygdom’, som finder sted 14. april på Nyborg strand. ’ Medfødt hjertesygdom og arytmi med fokus på arytmi substrater visualiseret ved imaging er også emnet for et spændende aftensymposium på DCS årsmøde 2. Maj. Symposiumet er et samarbejde med imaging og arytmi arbejdsgruppen.

Sidst men ikke mindst glæder det arbejdsgruppen at det 17. europæiske ekko-kursus indenfor kongenit hjertesygdom kommer til Rigshospitalet september 2024.

Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK