Forsknings- og databaseudvalget
Årsberetning 2023/2024
I en tid hvor prioriteringsdebatten på sundhedsområdet bliver stadig mere fremtrædende synes det åbenbart at en velfungerende kvalitetsmonitorering er en af hjørnestenene i forhold til svære beslutninger og monitorering af deres konsekvenser.
Forsknings- og databaseudvalget har i 2024 sammen med DCS´ bestyrelse haft fokus på kvalitetsmonitoreringen på hjerteområdet herunder ikke mindst samspillet mellem regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), de 5 regioners elektroniske patientjournaler (EPJ) og data fra primærsektoren samt kommunerne.
Der er etableret en god dialog med RKKP og der er set betydelige fremskridt i forhold til opdatering af kvalitetsmonitoreringen på store dele af hjerteområdet herunder i forhold til Dansk Hjerteregister og Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase.
Sidst er der arbejdet for at knytte de enkelte kvalitetsdatabasers styregrupper tættere til de relevante arbejdsgrupper under DCS. Håbet er, at vi på sigt kan få et mere direkte samspil mellem kvalitetsmonitorering, guidelines og holdningspapirer samt behandlingsvejledningen.
Ole Ahlehoff
Formand for Forsknings- og databaseudvalget